Consultancy
Services
Tech
Business Solutions
Microsoft kurser

Principal Business Consultant
Motiveres du af en alsidig rolle bestående af strategisk rådgivning, løsningsdesign, samt produktion og forankring af kundens løsninger, hvor data bruges som et aktiv?
Så er du måske vores nye Principal Business Consultant, hvor du vil have en nøglerolle i at drive værdiskabende leverancer i Inspari - Danmarks førende datakonsulenthus.
Så hvis du brænder for at yde den bedste ledelsesrådgivning til at træffe velovervejede beslutninger med Data & AI, så har vi en fantastisk mulighed, som vi glæder os til at fortælle dig mere om!
Din afdeling
i Inspari
Du bliver en del af et team med andre dygtige forretningskonsulenter og udviklere, hver med deres unikke færdigheder.
Vi fungerer som enhed og arbejder i faste teams, hvilket giver enestående muligheder for at opbygge stærke kollegiale forhold og designe indsatsen med de bedste kompetencer. Samarbejde og kommunikation er i centrum for vores arbejde, og det er både sjovt og givende at være en del af vores Inspari-fællesskab.
Vi arbejder på projekter på tværs af forskellige industrier og projekttyper. Fælles for alle projekter er vores kunder, der alle ønsker at blive mere data ambitiøse. Vores ekspertise- og viden om, hvordan man skaber værdi med sin investering i data, er det, vi tilbyder - og oplever stor efterspørgsel efter.
Ansvarsområder
og opgaver
Som Principal Business Consultant får du en central rolle med ansvar for at:
- Lede og facilitere komplekse projekter, hvor forretningsstrategi, teknologi og data smelter sammen
- Være betroet rådgiver for beslutningstagere og nøglespiller i realiseringen af deres dataambitioner
- Afholde workshops og kommunikere tæt med interessenter for at indsamle den nødvendige viden til design og implementering af effektive beslutningssystemer
- Bidrage aktivt til præsalgsaktiviteter sammen med vores salgsafdeling
- Sikre sammenhæng mellem konsulentteamets arbejde og kommercielle mål gennem tæt samarbejde på tværs af afdelinger
- Tage ansvar for leverancen, så kunden opnår et solidt fundament for bedre og mere velinformerede beslutninger
- Skabe målbare forretningsmæssige resultater, der styrker kundens drift og konkurrenceevne
Dine
kvalifikationer
Vi forventer og forestiller os, at du har:
- Stærk forretningsforståelse på tværs af brancher og evne til at omsætte behov til værdiskabende løsninger
- Erfaring med at analysere og optimere forretningsprocesser samt forstå teknisk opsætning
- Skarp i datavisualisering, wireframing og dataplatforme – og nysgerrig på ny teknologi, der skaber forretningsværdi
- Kompetencer i SQL og gerne erfaring med Python eller lignende programmeringssprog
- Tydelig og tillidsvækkende kommunikatør – både over for tekniske og ikke-tekniske interessenter
- Erfaring med at drive projekter og sikre leverancer i høj kvalitet, til tiden og inden for budget
Vores forventninger til dig er tårnhøje - både menneskeligt og fagligt. Samtidig er det vores løfte til dig, at vi vil hjælpe dig til, at udvikle dig både som konsulent, kollega og menneske, i rollen som konsulent.
Hos Inspari er der rig mulighed for faglig udvikling, da man er i blandt dygtige kollegaer hele vejen rundt og får mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier på tværs af mange forskellige industrier og virksomheder. Vi har en rigtig god kultur, der handler om at løfte i flok, hvorfor man altid kan få en hjælpende hånd. Vi går op i at kende hinanden mere end bare professionelt gennem sociale arrangementer af forskellig art, hvilket skaber et rigtigt godt fællesskab på tværs af forretningen.
– Anders Friis, Principal Cloud Solution Architect, Inspari

Din tjekliste
Du ønsker at arbejde på et højt fagligt niveau hvor vidensdeling er højt prioriteret blandt kollegaerne
Du motiveres af at transformere forretningsdata til et strategisk beslutningsværktøj og har dermed en afgørende rolle for kundernes fremtidige forretningsfokus
Du vil være en del af en best-in-class virksomhed som især formår at skabe handling bag rådgivningen og de strategiske planer
Du ønsker at udfolde din gode energi og skarpe perspektiver, som gør dig til en eftertragtet problemløser og stærk sparringspartner for kolleger og ledere på alle niveauer
Du værdsætter god opbakning fra kolleger og et overskyggende fokus fra din leder ift. trivsel
Du holder af at have stor fleksibilitet og mulighed for selv at planlægge din hverdag
Vi tilbyder dig
Udover et spændende job og kolleger i verdensklasse kan vi tilbyde dig:
- Gode karrieremuligheder og personlig udvikling, herunder løbende træning og uddannelse
- At blive en del af vores unikke Heartwork kultur hvor ambitioner og forventninger går hånd i hånd med passion og holdånd
- Lækre omgivelser og gode arbejdsforhold
- Fleksibel hverdag med rig mulighed for hjemmearbejde
- Attraktiv løn, som modsvarer dine kvalifikationer
- En aktiv personaleforening der favner bredt i aktiviteter
- En arbejdsplads udover det sædvanlige
Lokation: Du tilknyttes vores kontor i Kongens Lyngby, med en hybrid arbejdsmodel.
Rejseaktivitet: Du må forvente at have en vis rejseaktivitet til kundebesøg, hovedsageligt i Kbh./Sjælland, som løbende planlægges i samarbejde med dig.
Sådan ansøger du
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Vi håber, at du vil åbne dialogen med os. Send mig gerne en kort besked på LinkedIn, gerne med 3 linjer om din motivation, eller hvad end der passer dig bedst. Dine ord vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed.
Vi arrangerer og afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til:
Steffen Krogsgaard Talent Acquisition Director krog@inspari.dk +45 61 95 67 25 |
|
|