Hverdag
& fest

Vi søger altid at give dig de bedste forudsætninger for at præstere og trives i Inspari. Derfor kan du forvente faglig videndeling, sparring, fælles oplevelser og aktiviteter.

Summen af det hele er, at du får et stort udvalg af aktiviteter, så du kan vælge netop det, du har lyst til. Læs meget mere om vores brede udvalg på siden her.

 

Samvær & sundhed kommer i mange størrelser

Vi vægter samarbejdsglæde højt. En af måderne at bidrage til samarbejdsglæden er gennem sociale aktiviteter, der bringer os tættere på hinanden – både i og uden for arbejdstiden.

Det skaber relationer, der gavner arbejdsmiljøet i det daglige og sikrer, at vi får den helt unikke Inspari-følelse af at løfte i flok, balancere en hjælpsom performancekultur og vinde sammen.

Engang var sundhed nedskrevet som en af vores kerneværdier. Nu er sundhed en helt naturlig del af vores DNA. Og sundhed er mange ting: Mental sundhed, fysisk sundhed, et liv i balance. Det er dit liv og dine valg.

Til hverdag og til fest

Vi samles flere gange årligt på tværs af vores kontorer til eksempelvis sommerfest, Inspari Summit og julefrokost. Og traditionen tro deltager stort set alle medarbejdere.

Hvert kvartal holder vi også en stor fredagsbar, og der er også altid fredagshygge til dem, der har lyst til at slutte en god uge af sammen.

Mens nogle elsker at gøre dansegulvet usikkert, holder andre baren åben – eller siger tak for mad og tak for i aften, før musikken bliver alt for høj. 

(Travelling) among the best
to be the best 

I maj 2022 tog vi alle på tur til Bukarest. Her stod den besøg på vores Bukarest-kontor, spændende oplæg, lækker mad, lokal sightseeing, drinks og god stemning ad libitum. Se videoen her og mærk den gode stemning. Vi lover dig, at den var endnu bedre in real life.

 

Hjemme på kontoret
eller på hjemmekontoret

Hos os får du en fleksibel hverdag. Når du arbejder på kundeprojekter, vil du nogle gange sidde ude hos kunden med de andre fra teamet – og i andre perioder kan du frit vælge mellem at arbejde fra kontoret eller på hjemmekontoret.

Vores ambition er at understøtte dig i dit liv, og vi ved, at fleksibilitet er vigtigt for at performe bedst muligt – både ude og hjemme.

100-meter-mester i aktiviteter

Listen over vores aktiviteter er lang – nogle er ongoing, andre er engangs. Vi løber, cykler og går året rundt, og vi basker hinanden i padel tennis, når muligheden er der. Vi har også skudt lerduer, fisket med harpun, haft vinsmagning, fået pizzakursus og lavet sushi - og vores biografklub kører den traditionen tro ind med burger, popcorn & en god film.

Vi deltager også altid i DHL med både løbe- og gåhold, og vi glæder os lige så meget til den lækre mad bagefter som til at heppe på hinanden. Om du ønsker at tage imod vores årlige sundhedstest, hvor kun du kender resultatet, er også helt op til dig. Vores mål er at give dig muligheden. 

Som du forhåbentlig kan mærke, er der plads til alle – uanset springform eller kageform. Om du elsker at få pulsen op gennem CS:GO, en gyser i biffen, bordfodbold eller padel tennis er helt op til dig. Vi tilbyder dig selskabet og rammerne. Du siger til og fra.

Alt dette er jo bare ord, så vi vil anbefale dig at gå ind på vores Instagram for at se billeder fra både hverdag og fest. Du kan godt glæde dig.

Mød os backstage her

Inspari Social Club

Som medarbejder er du automatisk medlem af Inspari Social Club - vores aktive personaleforening. Vi har engagerede medlemmer, en sund økonomi, og der er altid plads og stor opbakning til nye idéer til arrangementer. 

¡Viva España!
¡Viva Inspari - a valantic company!

I sensommeren 2023 besøgte vi sammen Barcelona.

Her stod den på Inspari Summit, vidensdeling, dejlig mad, skønt vejr, sightseeing, enorme mængder hygge & selvfølgelig de bedste kolleger.

Barcelona havde det hele (og mere til)!

Og stemningen? Den er der ingen grund til at beskrive - se blot vidoeoen her.

 

Kan vi hjælpe dig? 
Skriv til os her,

Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os her. Vi ser frem til at høre fra dig og svarer hurtigst muligt.