Consultancy
Services
Tech
Microsoft kurser

Data Engineer
Lystrup & Lyngby
Har du talentet, ambitionerne og viljen til at vinde sammen? Så har vi troen på dig og dine evner og mest af alt lysten til at få dig med på holdet her i Inspari.
Vi søger at ansætte Data Engineers med base på vores kontor i Lystrup (ved Aarhus) eller Kongens Lyngby. Du har minimum et par års relevant erfaring, og nu er du klar til at lege med, hvor der er rigtig sjovt at være – nemlig hos branchens førende datakonsulenthus.
Træd nærmere, vi glæder os allerede til at møde dig.
Din rolle
i Inspari
Som Data Engineer bliver du en del af et full-stack konsulentteam, der arbejder sammen om at håndtere data projekter hos vores mange kunder. Du får mulighed for at være med i alle faser – fra analyse, design og udvikling til test, implementering og den måske vigtigste fase, forankringen i hverdagen.
Når du er med hele vejen, får du både erfaring og et fantastisk overblik, som styrker dit vigtigste våben, nemlig evnen til altid at sikre forretningsværdi.
Dine kolleger er fuldt ud bevidste om, at jo dygtigere du bliver, jo stærkere bliver I som hold. Derfor værner vi også om vores hjælpsomme performancekultur, som naturligvis stiller krav til dig som konsulent og menneske, men som i lige så høj grad stiller krav til din og holdets evne til at spille hinanden gode.
Ansvarsområder
og opgaver
Som konsulent og Data Engineer i Inspari arbejder du tæt sammen med vores kunder.
Du sætter scenen, fordi du kommer med de rette data, på det rette tidspunkt og til de rette mennesker.
Du skaber således et stærkt fundament for, at vores kunder har nem adgang til at arbejde med data og vigtigst af alt, at de kan sætte handling bag data.
Nogle af dine ansvarsområder kan være:
- Assistere kunder med at designe og udvikle dimensionelle datamodeller
- Udvikling af Data Warehouse-løsninger i Azure
- Implementering og udvikling af ETL/ELT-processer
- Bidrag med teknisk indsigt og sparring i leverancer
- Deltagelse i initiale workshops og analyse af kundens projektkrav
- Udarbejdelse af dokumentation både i kode og formel dokumentation
Dine
kvalifikationer
Du har en relevant kandidatuddannelse f.eks. Data Science, BI / E-business, Matematik, IT eller Fysik.
Ydermere har du:
- Erfaring med - og er dygtig til - data transformation med fx SQL eller Python
- Erfaring med at bygge robuste ETL/ELT-pipelines
- Viden om dimensionel datamodellering (Kimballs principper) og evnen til at omsætte forretningsprocesser og krav til noget brugbart
- Øje for at bygge mere end "bare" et Data Warehouse men forståelse af, hvordan data kan bruges på forskellige måder
Teknik
- Cloud: Azure Data Factory, Azure SQL Databases (herunder Hyperscale), Azure Storage Account (Blob & Data Lake storage), Azure Logic Apps, Azure Databricks, Azure Synapse, Azure Functions, Azure Purview, Azure Key Vault, Azure Databricks, Azure Stream Analytics, Azure Event Hubs, Azure Synapse Workspace (og associerede teknologier)
- Tools: SQL Server Management Studio, Visual Studio, VS Code, Azure Storage Explorer, Azure DevOps (b.la. erfaring med YAML-baseret pipelines er et plus)
- Kodningssprog: T-SQL, C#, DAX, Python
Derudover taler og skriver du flydende dansk og engelsk.
Bemærk venligst: Du behøver ikke erfaring/viden om det hele. Hvis ovenstående lyder interessant, og du kommer med erfaring, som er relevant (overflytbar) til at løfte ansvaret og opgaverne, vil vi meget gerne undersøge dine muligheder hos os.
Hos Inspari er der rig mulighed for faglig udvikling, da man er i blandt dygtige kollegaer hele vejen rundt og får mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier på tværs af mange forskellige industrier og virksomheder. Vi har en rigtig god kultur, der handler om at løfte i flok, hvorfor man altid kan få en hjælpende hånd. Vi går op i at kende hinanden mere end bare professionelt gennem sociale arrangementer af forskellig art, hvilket skaber et rigtigt godt fællesskab på tværs af forretningen.

Din tjekliste
Du ønsker at arbejde på et højt fagligt niveau, hvor vidensdeling er højt prioriteret blandt kollegaerne
Du motiveres af at transformere forretningsdata til et strategisk beslutningsværktøj, og du har dermed en afgørende rolle for kundernes fremtidige forretningsfokus
Du vil være en del af en best-in-class virksomhed som især formår at skabe handling bag rådgivningen og de strategiske planer
Du ønsker at udfolde din gode energi og skarpe perspektiver, som gør dig til en eftertragtet problemløser og stærk sparringspartner for kolleger og ledere på alle niveauer
Du værdsætter god opbakning fra kolleger og et overskyggende fokus fra din leder ift. trivsel
Du holder af at lege med nye teknologier, som du får gennem sparring med kolleger og certificeringer
Vi tilbyder dig
Udover et interessant job med spændende udfordringer og kolleger i verdensklasse kan vi tilbyde dig:
- Gode karrieremuligheder og personlig, individuel udvikling, herunder løbende træning og uddannelse
- At blive en del af vores unikke Heartwork kultur hvor ambitioner og forventninger går hånd i hånd med passion og holdånd
- Lækre omgivelser og gode arbejdsforhold
- Attraktiv løn, som modsvarer dine kvalifikationer
- En aktiv personaleforening der favner bredt i aktiviteter fra Padeltennis til vinsmagning og meget mere
- Fleksibel hverdag med mulighed for hjemmearbejde
- En arbejdsplads udover det sædvanlige
Lokation: Du tilknyttes vores kontor i Lystrup eller Lyngby med en hybrid arbejdsmodel.
Rejseaktivitet: Du vil have en vis rejseaktivitet i Danmark (i landsdelen tættest på kontoret), da kundebesøg er en naturlig del af arbejdet som konsulent.
Kontakt os
snarest muligt
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Vi håber, at du vil åbne dialogen med os - hvad end du sender en kort besked på LinkedIn, en video, 3 linjer om din motivation, eller hvordan end det passer dig, kan du jo pege på netop det, der gør, at vi kunne være de rette for hinanden. Dine ord vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til:
Steffen Krogsgaard Head of Recruitment krog@inspari.dk +45 61 95 67 25 |
|
|
Kan vi hjælpe dig?
Skriv til os her
Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os her. Vi ser frem til at høre fra dig og svarer hurtigst muligt.