Fra 2024/25 skal de største virksomheder rapportere udførligt på deres ESG-data, nøgletal og bæredygtige indsatser. Er du underleverandør til en stor virksomhed, skal du forvente at levere data ind snart.
Her er 7 bullets til dig, der vil have en lynintroduktion til ESG - OG have en genvej til ESG-rapporten.
1. Hvad står ESG for?
ESG står for:
- Environmental: Altså dine klima- og miljømæssige påvirkninger og indsatser. Fx CO2-udledning, vand- og energiforbrug, affald og genanvendelse.
- Sociale påvirkninger: Fx arbejdsskader, kønsdiversitet, lønforskelle, sygefravær, diskrimination, stress.
- Governance: Er de ledelses- og bestyrelsesrelaterede emner, hvor der fx skal rapporteres på lønforskel mellem øverste leder og medarbejdere, på whistleblower-ordninger, leverandør-screening og håndtering m.v.
ESG-rapporteringen skal give et mere transparent, nuanceret og datamæssigt ensartet indblik i virksomhedens påvirkning af medarbejdere, samfund og miljø og klima.
Det er en STOR opgave at blive klar til, fordi der er over 1100 potentielle datapunkter at udvælge, finde, indsamle og rapportere på.
2. Hvornår skal danske virksomheder rapportere på ESG?
I 2025 skal de største danske virksomheder og børsnoterede SMV’er (regnskabsklasse D) rapportere på deres ESG-data for regnskabsåret 2024.
Da ESG-rapportering også omhandler ens værdikæde, bliver alle leverandører også påvirket.
Virksomheder i regnskabsklasse store C skal rapportere på ESG-nøgletal fra 2026 (2025 data).
For SMV’erne træder ESG-reglerne i kraft fra 2027 (data fra 2026).
3. Hvorfor arbejde med ESG?
Udover at være et lovkrav fra 2024/25 er det et ønske fra investorer, medarbejdere, kunder og omverden, at virksomheder agerer ordentligt og passer på klima, miljø, mennesker og ressourcer.
ESG-rapporten bliver det sted, kunder, medarbejdere og omverden orienterer sig.
Og hvor investorer vurderer risici og potentiale.
Jo bedre, din virksomhed har styr på jeres impact og rapportering, jo stærkere står I i fremtiden.
Og ja: Fra 2025 er det et lovkrav, du skal efterleve.
4. Hvad er nyt i forhold til CSR og andre former for bæredygtighedsrapportering?
Virksomheders CSR-rapporter og arbejde med bæredygtighed har ofte mest været ”gode historier” skrevet i artikelform.
Tal, indsatser og målemetoder har i vid udstrækning været op til virksomhederne selv at definere.
ESG-krav og nøgletal er et forsøg på at kvantificere og måle indsatsen konkret ensartet på tværs af virksomheder.
5. Hvilke EU-regler og krav ligger bag ESG-rapporteringen?
Det gør særligt EU’s krav til bæredygtighedsrapportering, kaldet ”Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD) og ”European Sustainability Reporting Standards” (ESRS), som er operationaliseringen af direktivet. Det vil sige de konkrete måder og standarder for bæredygtighedsrapportering.
6. Hvordan indgår ESG-rapportering i årsregnskabet?
ESG-nøgletal hører under årsregnskabslovens ikke-finansielle nøgleresultatsindikatorer (§99a).
Bemærk, at virksomhederne også skal redegøre for regnemetoder og målegrundlag. Du kan ikke bare skyde tilfældige tal afsted.
ESG-rapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen i XBRL og PDF-format og benytte en konkret og struktureret taksonomi.
7. Hvordan kommer du i gang med ESG-rapporteringen? Findes der en nem genvej?
Udover at læse Erhvervsstyrelsens vejledning om ESG, rapportering og taksonomi er der to veje, du kan og bør gå:
- Tage et kursus eller en uddannelse i ESG og bæredygtig virksomhed.
- Finde en dataplatform til ESG-rapportering, som automatisk kan hente størstedelen af dine ESG-nøgletal for dig, give dig overblik og lave færdige og tilpassede ESG-rapporter til alle dine stakeholdere med få klik. Det kunne fx være Actify ESG fra Inspari.
Se mere om Actify ESG her.
Book en demo på Actify ESG
Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@inspari.dk eller +45 70 24 56 55.
