background-half-johan

Johan Kruse, Team Leader & Principal Consultant

Senior/Principal  

Project Manager - Lystrup 


Er du en erfaren projektleder med lyst til at være ansvarlig for at drive spændende transformationsprojekter - derved gøre en forskel for vores kunder og deres evne til at træffe bedre beslutninger ud fra data? 
 
Trives du med en bred kontaktflade og som bindeled mellem interne teams, projektteams og kunder?
 
Hvis du ønsker en rolle, hvor du kan sætte dit eget præg og være med til at definere, hvilken retning som Inspari og du vil udvikle dig i, så er dette en fantastisk mulighed for at blive en del af en best-in-class virksomhed i konstant vækst og en fremadskuende tankegang!

Din afdeling 
i Inspari


Du vil blive en del af et fagligt kompetent konsulentteam bestående af blandt andet Data Engineers, Cloud Arkitekter, Business Consultants og Data Scientists, hvor der er en god balance mellem erfarne kræfter og mindre erfarne talenter. 
 
Du vil få projektlederansvaret for vores største kunder, og med dit kølige overblik, din tilstedeværelse samt din store forståelse for vores kunders forretning, spiller du en vigtig rolle i at udvikle og udfordre den enkelte kunde. Du skaber således også selv værdi som konsulent og er sparringspartner for en række organisationer, der typisk er på enterpriseniveau.

Vi har vores eget projekt framework, Data Value Guaranteed, som du tager udgangspunkt i. Projektmetoden kan både være Agile / SCRUM og klassisk vandfald eller en kombination – alt efter kunde og hvad du ser bedst.

Ansvarsområder 
og opgaver 


Som erfaren konsulent og projektleder i Inspari indebærer din rolle:

  • Involvering i alle faser af et projekt, fra scoping til udvikling og endelig overlevering af løsningen
  • Facilitering af forretningsafklarende workshops som forberedelse til projekter, f.eks. begrebsmodellering, user adoption analyse og wireframing (du vil få en grundig oplæring)
  • At have en skarp pen og kan bistå med at strukturere og formulere input til større udbud
  • Timegodkendelse- og styring af en større projektportefølje
  • Undervisning og coaching i projektledelse internt i Inspari, herunder mentor for projektleder-aspiranter

 

 

Dine 
kvalifikationer 


Vi forestiller os, at du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. med en kandidat orienteret indenfor IT/Data, Business eller af anden relevans. Endnu vigtigere ønsker vi os, at du har: 

  • Flere års erfaring som projektleder eller som konsulent i en virksomhed, der arbejder med AI/automatisering, BI, data eller andre forretningskritiske løsninger / leverancer
  • Certificering(er) inden for projektledelse eller ønsker at få det som en del af din karriereudvikling
  • Forståelse for forretning og digitalisering til at kunne formidle og ultimativt sikre den rette implementering
  • Erfaring med at omlægge/forbedre ældre IT-løsninger kan være en fordel
  • Generel viden om databaser og SQL samt et kendskab til Azure værktøjskassen, f.eks. Dataverse, DevOps og Azure Pipelines 

Derudover taler og skriver du dansk og engelsk på professionelt niveau.
 

Bemærk venligst, at du ikke skal holde dig tilbage med at række ud, hvis ovenstående ansvarsområder og opgaver lyder interessante og du kommer med erfaring og en værktøjskasse, som du finder tilstrækkelig relevant (overflytbar) - Så vil vi meget gerne undersøge dine muligheder hos os!

Jeg valgte at arbejde hos Inspari, da jeg her kan tilegne mig kompetencer indenfor mange forskellige arbejdsopgaver og løsninger, hvilket er med til at skabe den dynamiske hverdag, jeg trives i, og fordi jeg har mulighed for at få indsigt i forskellige forretningsmæssige baggrunde. Derudover er en af Insparis styrker det stærke fællesskab, hvor der er højt til loftet og altid en masse fede oplevelser og samvær, man kan tage del i.
Kamilla Søgaard
Project Manager, Inspari

Din tjekliste


Du kan lide projekter, som ikke er langstrakte, men vil gerne drive programledelse


Du ønsker at arbejde på et højt fagligt niveau hvor vidensdeling er højt prioriteret blandt kollegaerne


Du motiveres af at transformere forretningsdata til et strategisk beslutningsværktøj og har dermed en afgørende rolle for kundernes fremtidige forretningsfokus 


Du vil være en del af en best-in-class virksomhed som især formår at skabe handling bag rådgivningen og de strategiske planer


Du ønsker at udfolde din gode energi og skarpe perspektiver, som gør dig til en eftertragtet problemløser og stærk sparringspartner for kolleger og ledere på alle niveauer

 

Du værdsætter god opbakning fra kolleger og et overskyggende fokus fra din leder ift. trivsel


Du holder af at have stor fleksibilitet og mulighed for selv at planlægge din hverdag

Vi tilbyder dig


Udover et spændende job og kolleger i verdensklasse kan vi tilbyde dig:

  • Gode karrieremuligheder og personlig udvikling, herunder løbende træning og uddannelse
  • At blive en del af vores unikke Heartwork kultur hvor ambitioner og forventninger går hånd i hånd med passion og holdånd
  • Lækre omgivelser og gode arbejdsforhold
  • Fleksibel hverdag med rig mulighed for hjemmearbejde
  • Attraktiv løn, som modsvarer dine kvalifikationer
  • En aktiv personaleforening der favner bredt i aktiviteter
  • En arbejdsplads udover det sædvanlige

Lokation: Du tilknyttes vores kontor i Lystrup (ved Aarhus) med en hybrid arbejdsmodel.

Rejseaktivitet: Du vil have en vis rejseaktivitet, hovedsageligt i Jylland.

Kontakt os
snarest muligt


Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Vi håber, at du vil åbne dialogen med os - hvad end du sender en kort besked på LinkedIn, en video, 3 linjer om din motivation, eller hvordan end det passer dig, kan du jo pege på netop det, der gør, at vi kunne være de rette for hinanden. Dine ord vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed. 

Søg i Lystrup

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til:

Steffen Krogsgaard
Head of Recruitment
krog@inspari.dk
+45 61 95 67 25

Steffen-Krogsgaard

Johan Rolsted Kruse
Team Leader & Principal Consultant
jokr@inspari.dk 
+45 61 95 66 47 
johan-kruse

 

 

Kan vi hjælpe dig? 
Skriv til os her,

Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os her. Vi ser frem til at høre fra dig og svarer hurtigst muligt.