Icon - Blue - Equal

CALDAN automatiserer tilbagevendende manuel opgave med Power Automate 

CALDAN_800x800

Alle cases

CALDAN Conveyor

www.caldan.dk

CALDAN_logo

 

Produktionsvirksomheden CALDAN Conveyor designer, fremstiller og installerer interne transportsystemer til automatiserede maleprocesser og materialehåndtering til industrier som eksempelvis bil, landbrug og elektronik.

I samarbejde med Inspari har CALDAN vha. Power Automate automatiseret den dagligt tilbagevendende opgave, der består i at printe produktionsordre og tilhørende tegninger, og de har dermed sparet op mod en halv fuldtidstilling. 

Ud over den værdifulde tidsbesparelse kan vi nu skubbe produktionsordrer og tegninger hurtigere ud i produktionen. Det skaber et produktivt og forbedret flow i organisationen.
Anders Thorvald
Chief Design & IT, CALDAN Conveyor

Potentiale i de
gentagne manuelle processer

 

CALDAN kan kategoriseres som en klassisk produktionsvirksomhed med lav datamodenhed præget af analoge arbejdsgange. Til daglig tegner ingeniørerne produktionstegningerne, som herefter bliver printet ud, så smedene kan se, hvordan de skal udføre deres arbejde.  

Denne proces blev længe udført af PTA-afdelingen, som dagligt måtte trække data fra deres ERP-system, Microsoft Business Central, ud i Excel for at hente listen med ordrerne, for herefter manuelt at finde, åbne og udprinte alle tegningerne tilknyttet dagens frigivede produktionsordrer. Når tegningerne er blevet printet i fysisk form, lander de til sidst på smedenes bord. 

Alt i alt en besværlig proces, som skulle udføres flere gange dagligt.

 

Fra en fuldtidsstilling til
en RPA-robot


I samarbejde med Inspari har CALDAN automatiseret print-processen ved hjælp af et print flow i Power Automate.

Det betyder, at der eksisterer et automatisk flow, som slår op i Business Central hvilke projekter, der er frigivet på dagen. Cirka en gang i timen udføres dette flow, hvor RPA-robotten tjekker, om der er frigivet noget. Hvis det er tilfældet, slår robotten de tilknyttede tegninger op i en foldestruktur og analyserer print-formatet, hvorefter den printer ud i den rigtige størrelse og på den rigtige printer. 

Med RPA-løsningen har CALDAN sparet omtrent en halv fuldtidsstilling, og hvor det før var PTA-afdelingen, der udførte jobbet, er det nu IT-afdelingen som sikrer, at robotten udfører opgaven. 

Efterfølgende er CALDAN lykkedes med at bygge videre i det brugervenlige Power Automate, hvor de har benyttet deres eksisterende RPA-robot som rettesnor for yderligere automatisering. 

 

Power Platform
FAQ

Klar på mere Power Platform?

Kan vi hjælpe dig? 
Skriv til os her,

Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os her. Vi ser frem til at høre fra dig og svarer hurtigst muligt.