Pandora øger tilgængeligheden af data & styrker beslutningskraften
Migrering fra QlikView til Power BI
Hvordan får man data til at flyde gennem en international organisation og helt ud i hænderne på den enkelte shop manager for at styrke beslutningskraften?
Svaret kan findes i en af Nordens største migreringer; nemlig migreringen fra QlikView til Power BI, som Pandora har udført i samarbejde med Inspari, der har været BI- og datasamarbejdspartner med Pandora gennem mere end 10 år.
Inspari kender os indgående, så de ved, hvor vi kommer fra, og hvor vi som datadrevet organisation skal hen. Derfor har de kunnet lede os sikkert gennem hele transitionen fra QlikView til Power BI - lige fra opbygning af den nye infrastruktur, selve flytningen, opgradering af vores kompetencer og opgaven med at få vores mennesker trygt med over i Power BI.
Høje ambitioner
høj værdi
Dataambitionerne i Pandora har aldrig fejlet noget. Organisationen stod derfor ved en skillevej, da den aldrende frontend-platform til rapportering skulle skiftes ud for at møde det stigende databehov på tværs af Pandora og for bedre at kunne udnytte nye, cloudbaserede teknologier.
Grundet Pandoras Microsoftbaserede infrastruktur og deres ambitiøse datavision valgte de at gå med Power BI Premium og Azure Analysis Services for at udnytte mulighederne og styrken i den samlede Microsoft-stack bedst muligt.
Ny platform
nye muligheder
Transformationen fra en on-premise frontend-platform til Power BI Premium skal flytte Pandora henimod en moderne, cloudbaseret platform med gevinstrealisering til Microsoft Synapse Analytics. Ved at skabe og tilføje indsigt i hele værdikæden kan data nu flyde gennem organisationen og ud til hver enkelt afdeling, som med den nye data i hænderne får styrket sin beslutningskraft.
Pandora har fået lettere adgang til data og kan nu skyde dashboards ud til mobile devices og sikre automatisering af processer, så rapporter og dashboards altid kører korrekt med mindst mulig tid brugt på vedligeholdelse. Moderniseringen af det tekniske værktøj har også gjort det muligt at brede data længere ud og give hele forretningen lettere adgang.
Ligeledes er det nu muligt at benchmarke på tværs af landegrænser, digitalisere købsprocessen og over tid bruge AI til indkøb og medarbejderplanlægning for at bringe yderligere værdiskabelse til Pandora.
Datadrevne
gevinster
Selvom projektet ikke er færdigt endnu, har særligt én gevinst skabt stor værdi: Lettilgængelige dashboards på mobilen har gjort det muligt for Pandora at få data bredere ud i forretningen.
Når data kommer bredere ud med en højere frekvens, vil en yderligere gevinst være, at den enkelte medarbejder får styrket sin evne til at udnytte potentialet i data.