Icon - Blue - Equal

UBsend vil skære 50% af sine cloud-udgifter med Inspari som Cloud Solution Provider (CSP)

sdfsdf

Logistikvirksomheden UBsend, ejet af HEARTLAND, har alt i cloud’en og derfor forholdsvist store Azure-udgifter. Med Inspari som Cloud Solution Provider bliver overblik, udnyttelse og cost-struktur markant forbedret.

UBsend er en tech-logistikplatform, hvorigennem virksomheder kan vælge de bedste fragt- og logistikløsninger i over 90 lande, connecte til dem via et API/EDI og shippe direkte fra lager til lokal distributør i det enkelte land. Boozt, Asos, Bestseller, About You, Stelton m.fl. er trofaste kunder i dag.

UBsends platform og it-arkitektur er primært baseret på API’er og microservices i Azure Cloud. Det giver UBsend stor skalérbarhed og fleksibilitet, men også en årlig cloud-udgift på flere millioner DKK.

Et så stort cloud-setup, som hele tiden skaleres, stiller store krav til struktur, overvågning og løbende optimering. Hele cloud-setuppet er Inspari som Cloud Solution Provider med til at sikre og styrke.

Vores platform er vores produkt og 100% cloudbaseret. Så performance, skalérbarhed, sikkerhed, overblik og effektivt brug af Azure er ekstremt vigtigt for os, og det hjælper Inspari os med at strukturere og optimere.
Kristoffer Nørby
Head of IT, UBsend

Professionelt Cloud-setup
er afgørende for ekspansion


UBsend blev stiftet i 2014 og runder inden for få år en milliard i omsætning. En imponerende vækst.

Virksomheden er ekspanderet eksplosivt i lange perioder og har holdt lidt igen i usikre perioder, fx under corona. UBsend har derfor nydt godt af den fleksible og skalérbare it-infrastruktur og cloud-setup. Men farten i scale-up-virksomheder har en bagside, som Kristoffer Nørby, Head of IT, forklarer herunder.

Tingene går ofte så stærkt, at man ikke altid får struktureret alting ordentligt fra start. Systemer, adgange og tilkøb knopskyder let. Så er det en kæmpe hjælp at have specialister i ryggen, der assisterer og vejleder.

Samlet cloud services-setup 
giver besparelser og struktur


UBsend har i en årrække haft et datterselskab i Holland og derfor haft deres Azure cloud services liggende 50% hos Inspari og 50% direkte hos Microsoft.

Nu samler de alle cloud services hos Inspari og kører et optimeringsprojekt baseret på Microsofts Cloud Adoption Framework til Azure, som er designet til at accellerere firmaers cloud performance.

Kristoffer Nørby forventer, at Ubsend kan skære op til 50% af deres cloud-udgifter, når det hele samles hos Inspari. Derudover nævner han 5 grunde til, at Inspari nu bliver 100% CSP-partner for UBsend.

 

5 fordele ved at samle sine Azure cloud services ét sted:

 
Bedre struktur og udnyttelse: ”Vi får en bedre struktur og hierarki på vores cloud-setup og virtuelle maskiner/servere. Det betyder, at vi kan udnytte vores ressourcer bedre og får bedre styr på vores ting.”

Sparring, når du har brug for det: ”Vi kan få den vigtige ”every day” sparring fra Insparis konsulenter, som kender vores setup og platform og kan levere hurtig sparring og feedback. Inspari har generelt et rigtig højt kompetence-niveau og hjælper os med områder, hvor vi ikke selv er eksperter.”

Ét samlet overblik: ”Vi får ét samlet overblik og mere gennemsigtighed omkring performance, adgange og ansvar, costs og vores egentlige cloud consumption. Hvad bruger vi egentlig vores penge på?”

Nemmere skalérbarhed og deployment: ”Vi kan hurtigere teste, deploye og skalere nye systemer. Derudover kan vi deploye vores infrastruktur hurtigere og bedre via en pipeline. Hvis en maskine går død, kan vi genskabe den på meget kort tid med den rette konfiguration.”

Fremtidige partnerskaber: ”Uanset om vores partnere kører cloud eller on-premise-løsninger, kan vi sætte dem op på virtuelle maskiner i cloud’en og derved holde alt i skyen.”

Det giver stor tryghed, at jeg altid har direkte kontakt til Insparis specialister indenfor Azure Cloud Services, men også niche-områder som fx Kubernetes (K8S) og SQL, som er en del af vores setup. Inspari har også direkte adgang til Microsoft Premium Support, når der er behov for det.
Kristoffer Nørby
Head of IT, UBsend

Cloud kan være dyrt, 
hvis det gøres forkert


Cloud kan være en dyr fornøjelse, hvis du bare ”tager produkter ned fra hylden” og ikke placerer og konfigurerer dem ordentligt ind i dit eget setup.

Du betaler hele tiden for consumption oppe i skyen, så hvis du ikke lukker dine cloud services ned, når du holder op med at bruge dem, eller planlægger oppe-tiden efter behov, kan det koste dyrt.

En korrekt cloud-struktur, proaktiv overvågning og løbende optimering af costs og consumption i Azure er afgørende for at undgå trælse regninger og overraskelser.

Alt det kan Inspari overvåge og forecaste proaktivt. Og som kunde kan man selv holde overblik og styre consumption via Insparis self-service kundeportal.

Fremadrettet ved vi, at de cloud services vi køber, matcher vores eksakte behov, og at vi kun har dem i den eksakte tidsperiode, vi har behov for dem. Vores consumption kommer til at stige i takt med, at vi skalerer. Så det er afgørende med stram styring.
Kristoffer Nørby
Head of IT, UBsend

Kan vi hjælpe dig? 
Skriv til os her,

Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os her. Vi ser frem til at høre fra dig og svarer hurtigst muligt.