dao går fra klassisk on-prem til løsning i Azure Services
Da der var brug for en opdatering af vores eksisterende løsning, kiggede vi i retning af cloud af flere forskellige årsager, fortæller dao’s Head of IT Michael Lodahl.
De vigtigste fokuspunkter var:
• Skalerbarhed samt mulighed for at tilpasse løsningen til reelle behov med kort varsel.
• Tidshorisont – den nye løsning skulle kunne implementeres hurtigt, så kunderne fik adgang til nye funktioner og services asap.
• Den nye løsning kunne bygges i et miljø, uden påvirkning af forretningen – og samtidig en gnidningsfri integration med den eksisterende løsning.
• Konverteringen ikke krævede store interne ressourcer.
Cloud giver
ro i maven
dao's nye cloud-løsning blev bygget på Microsoft Azure Services, hvor man kan udnytte eksisterende templates, der kunne tilpasses forretningen. Michael Lodahl er, som Head of IT, i sidste ende den, der har ansvaret for, at dao’s løsning kører som den skal, 24 timer i døgnet, 7 dage om uge og 365 dage om året. For som han siger, bliver der altid sendt pakker afsted – og dem skal dao være klar til at bringe ud.
En af de største gevinster ved at skifte til Azure Services er derfor pålideligheden. At løsningen bare virker, og nedetiden er minimal, hvorfor det bliver markant lettere at sove godt om natten. Hos dao har de endnu ikke været ude for, at forretningen på noget tidspunkt ikke kunne drives, og skulle cloud-løsningen mod forventning gå ned, ved man, at der er store teams, der øjeblikkeligt arbejder på at få den op at køre igen.
Havde man en on prem-løsning, ville det være nødvendigt at have et større internt team til at monitorere, vedligeholde og opdatere løsningen året rundt.
Et langsigtet
samarbejde
Hos dao har det haft stor værdi at blive udfordret samtidig med at få et ’nej’ indimellem. De har oplevet processen som en reel sparring omkring, hvad der gav mening for deres forretning fremfor bare presale. Samarbejdet med Inspari begyndte med en workshop, hvor fokus var sammen at finde den rigtige logik, analysere behov og afstemme, så løsningen favnede behovene både her og nu – og på længere sigt.
Når du migrerer til cloud så husk at være opmærksom på prismodellen, såfremt din forretning pludselig ændrer sig. Den store fordel ved cloud, nemlig skalerbarheden, kan have en bagside. Når løsningen automatisk skalerer op, kan du muligvis have brug for at holde tøjlerne lidt i din cloudløsning. Mit råd er; gå i dialog med din udbyder, inden du får rigtig travlt og finder ud af, hvad der giver mening for din forretning.
Skalerbarhed &
fleksibilitet
Cloud-løsningen giver en helt anden skalerbarhed end den tidligere on-prem løsning. Med cloud kan løsningen automatisk justeres ned eller op efter behov – eksempelvis i forbindelse med spidsbelastninger som Black Friday og jul, hvor der sendes markant flere pakker end normalt.
Det bliver også lettere at starte småt. Skulle behovet pludselig være 100% mere volumen, er der ingen grund til at blive urolig. Ved cloud-løsninger kan der automatisk skrues op for volumen – og du betaler typisk kun for det, du bruger.
Hurtigere adgang til
nye features
Din adgang til nyeste know-how bliver typisk forbedret med cloud. Her får du state of the art-teknologi, og kommer der nye funktioner i clouden, har du adgang til dem øjeblikkeligt. Modsat skal du ved en on-prem løsning først være sikker på, at funktionen spiller sammen med din eksisterende løsning og have ressourcerne in-house til at implementere den.
Cloud lader dig teste nye funktioner af med det samme – uden at du behøver at bekymre dig for integrationer og andet. Ressourcemæssigt bliver det ganske enkelt nemmere at justere op og ned på en helt anden måde end ved on prem.
Vores cloud-løsning gør det let at teste nye features af uden bekymring for, hvordan det kan integreres med on-prem. Cloud er plug and play. Vi laver en backup og tester i et sandbox-miljø. Så kan vi lynhurtigt lukke ned og starte op samt slå funktioner til og fra.
Hvem er dao?
dao er en af Danmarks førende pakkedistributører med omkring 3.500 omdelere, der dagligt kører mere end 100.000 kilometer for at få breve, aviser, pakker og dit yndlingsmagasin frem så hurtigt som muligt.
dao leverer alle dage inkl. helligdage hele året rundt - med konstant fokus på, at det skal være stadig nemmere og hurtigere at sende og modtage pakker. Noget der gøres muligt gennem udvikling af nye, smarte løsninger.