GenAI effektiviserer indkøb og udbud hos Energinet: Sparer mange timer hvert år
KriterioBot, bygget på Generativ AI, identificerer og foreslår kriterier, vægtning og prosa til såvel EU-udbud som mindre tilbud, baseret på tidligere udbud. Det sparer Energinet værdifuld tid på hvert udbud.
Energinet er ansvarlig for Danmarks elektricitets- og gastransmissionsnet og spiller en central rolle i at sikre dig den mest stabile, bæredygtige og billigst mulige energiforsyning.
Centralt i dén mission er en masse tidskrævende udbud og indkøb af varer og tjenester, der alle skal overholde nationale regler, dokumentationskrav og EU-lovkrav. For at sikre åben konkurrence, gennemsigtighed og bedst mulige aftalevilkår er en struktureret og effektiv udbudsproces afgørende.
Den store bredde i Energinets indkøb giver er et stort behov for ensartede, konsistente og præcise kriteriesæt til at vurdere leverandører og tilbud.
Automatisering af kriterier.
Effektivisering af indkøb.
Energinet og Inspari etablerede derfor projektet ’KriterioBot’ som ét element i et større strategisk initiativ, hvor potentialet ved Generativ AI udforskes på tværs af Energinet.
Motoren i KriterioBot tager udgangspunkt i tidligere udbudsmaterialer, som Energinets indkøbere kan drag-and-droppe ind i et simpelt webinterface, som Inspari har bygget. Det sikrer, at KriterioBot til enhver tid bygger på det bedst mulige materiale.
Ved hjælp af den forædlede udbudshistorik, nøje designede prompts, og OpenAIs kraftfulde store sprogmodeller, identificerer og foreslår KriterioBot kriterier og vægtning til både store EU-udbud og mindre indkøb. Det øger effektiviteten såvel som kvaliteten og bidrager til, at kriterierne overholder de korrekte standarder, regler og formater.
Muligheden for at benytte GenAI til at effektivisere og forbedre vores arbejde er åbenlyst stor. Jeg ser mange områder, hvor GenAI - på samme måde som KriterioBot - kan skabe værdi for os.
Sådan fungerer KriterioBot:
Tema/genstand: Indkøber indtaster grundlæggende informationer om det ønskede køb.
Prompts/instruktioner: Indkøber kan bede KriterioBot om at holde fokus på fx bæredygtighed, ISO-standarder eller overholde bestemte formkrav eller tekstlængder.
Varegruppefilter: Ved at begrænse kildematerialet til bestemte varegrupper kan man guide KriterioBots fokus i en bestemt tematisk retning.
Sprog: Dansk eller engelsk – KriterioBot understøtter begge sprog.
Kreativ eller kildetro: Indkøber kan angive, om KriterioBot skal være kildetro eller fantasifuld. Vælges kildetro præsenteres kun resultater med basis i kildematerialet. Vælges fantasifuld, finder KriterioBot selv på nye, potentielle kriterier.
Udkast: KriterioBot producerer et udkast til kriteriesættet, som indkøber kan bruge som inspiration. Der skal og vil altid være en kompentent indkøber, som laver udbudsmaterialet. KriterioBot er en kompetent assistent i opstartsfasen.
Kilder: KriterioBot kildehenviser til alle de dokumenter, den baserer sit svar på, så indkøber altid kan se konteksten og finde mere information.
En effektivisering som nedsætter arbejdspresset og frigiver tid til mere værdiskabende opgaver, mens standardiseringen sikrer, at kvaliteten forbliver høj.
Sådan ser KriterioBot ud:
Potent potentiale &
fine fremtidsperspektiver
KriterioBot-projektet er et element i det første GenAI-projekt hos Energinet. Udviklingen har taget under 6 måneder fra opstart til launch, inkl. test og finjusteringer af børnesygdomme.
Nu hvor de grundlæggende systemer, forståelser og tekniske designs er på plads, er vejen lagt for at adressere GenAI-potentialet i flere dele af Energinet, hvilket vil føre til yderligere effektiviseringer og innovation i fremtiden.
Med KriterioBot har Energinet taget et vigtigt skridt mod en mere digital og automatiseret fremtid.
Tag fat i os, hvis du vil vide, hvordan Energinet kom godt i gang med AI
Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde om, hvad AI kan gøre for din virksomhed, kan du kontakte os her.
Mere Generativ AI? Værsgo!
Dyk ned i vores andre cases og events. God fornøjelse.