2 min læsning

Datavisualisering

Featured Image

Fristes du også nogle gange til at bruge lagkagediagrammer (pie charts) eller donut charts? Skal vi ikke aftale, at det slutter nu?

Grunden er simpel: Øjet er ikke særligt godt til at sammenligne vinkler og krumninger, så det er svært at vurdere lagkagestykkernes størrelse i forhold til hinanden. Samtidig bliver det hurtigt uoverskueligt, når antallet af kategorier vokser. Og løsningen ligger lige for: Brug et søjlediagram i stedet.

Yes – det føltes godt at komme af med. Men hvordan kommer du så videre?

Infographic over graftyper og visualiseringer
Hvis du er en af de mange, der bruger Power BI, er der heldigvis hjælp at hente. (Det gælder selvfølgelig også, hvis du arbejder i andre BI-tools).

Førende eksperter har anbefalet de samme principper i mange år, og du kan også finde dem i vores danske guide til datavisualisering. SQLBI har desuden samlet en overskuelig guide til anbefalede graftyper og deres anvendelse i Power BI. Her kan du blandt andet se, hvilke visualiseringer der understøtter best practice, og hvilke du bør være mere varsom med at bruge.

visual-reference-sep2017.png

Hent den her: SQL BI

Overvej et kursus - uanset hvilket BI-værktøj du arbejder i
Infographics og tommelfingerregler er én ting. Praktisk erfaring er noget andet.

Overvej derfor, om et kursus i datavisualisering kunne være relevant – enten for dig selv eller sammen med dine kolleger.

Vores undervisere er erfarne konsulenter, som til daglig hjælper virksomheder med dashboards og datavisualisering. Kurset er front-end-uafhængigt, så det er underordnet hvilket værktøj, du arbejder i.

Tjek vores kursus i datavisualisering ud.

De hurtige råd til at komme godt videre
Hvis du allerede arbejder aktivt med datavisualisering, kan du med fordel lægge en plan for løbende at genbesøge organisationens mest anvendte rapporter og dashboards. Start eksempelvis med at kigge på disse fem ting:

  1. Tjek, om der bliver brugt graftyper som lagkagediagrammer eller speedometre. De kan ofte erstattes af henholdsvis søjlediagrammer og bullet charts.
  2. Fjern unødvendig støj ved at reducere rammer, skygger og andre visuelle effekter.
  3. Husk, at godt design er kendetegnet ved enkelhed og overskuelighed.
  4. Brug farver selektivt til at fremhæve vigtige informationer og guide brugerens opmærksomhed.
  5. Sørg for tydelige titler, labels og beskrivelser, så visualiseringerne er lette at forstå.

Kontakt os for et uforpligtende møde på info@inspari.dk eller +45 70 24 56 55.