endelig kom opdateringen af MS reporting services - læs dommen her!

9 min. læsetid
9. december 2015 Skrevet af: Martin Kolding Pedersen Del med en ven     

Microsoft SQL Server Reporting Services har fået en overhaling. Spørgsmålet er, om vi kunne have forventet mere, eller om SSRS bare er blevet endnu bedre og vildere?

Som deltager på årets PASS Summit 2015 i Seattle, hvor meget nyt blev vist frem, har jeg kigget nærmere på det nye, der er på vej i SSRS 2016, og her kan du læse min vurdering. Jeg har sjældent oplevet så massiv hype som lige nu omkring de mange nye features og lækkerier i SQL Server 2016. Communities verden over går amok, og med den speed, Microsoft har på, husker jeg ikke at have set lignende.

Den komplette BI front-end
Microsoft har med MS Power BI og købet af Datazen ønsket at skabe den fulde palette inden for BI front-end – og det må siges at være lykkes med alt fra de mere statiske, printbare rapporter i SSRS, som vi kender dem, til self-service BI i Power BI og Excel til Datazens mobile rapporter. Indtil videre ser tegningerne lovende ud, dog med få undtagelser, men dem kan du læse om længere nede.

Et kig ind i SSRS 2016
Jeg har kigget nærmere på SSRS 2016 - og hvad har vi så i vente? Jo, Microsoft arbejder nu med 4 typer af rapporter, hvor SSRS dækker 2 af dem:

  • Interaktive rapporter – Power BI
  • Excel rapporter
  • Klassiske SSRS rapporter – report builder / Data tools
  • SSRS mobile rapporter – Datazen

De klassiske SSRS rapporter er på front-end-delen blevet flotte og visuelt stærkere.  

SSRS reportserveren
SQL Server Reporting Services er reportserveren, hvortil du deployer dine rapporter. Den har fået et flot look og giver et godt overblik over dine mobile rapporter og de klassiske standardrapporter. Et vigtigt skridt frem! Ved hjælp af dine KPI’er, som er vist øverst, ved du lynhurtigt hvilke rapporter, som i dag er interessante for dig at kigge nærmere på. Det er både værdiskabende og tidsbesparende!

Et løft til de klassiske rapporter
De klassiske rapporter har også fået et stærkt, visuelt løft og er blevet HTML5-baseret. Dermed kan de tilgås i alle moderne browsere og fra alle mobile enheder. Samtidig kan du nu printe uden (Active X) plugin. Alt i alt godt! Endelig kan du nu udsende dine rapporter i nærmest det format, du måtte ønske, eller du kan selv fra reportserveren eksportere rapporten i det format, som du vil have, fx PowerPoint, Excel, Word mv. Igen en lækker og tidsbesparende feature – ikke noget copy paste!

SSRS on premise og Power BI i skyen spiller nu sammen
I SSRS Configuration manager kan du sætte integration på til Power BI i skyen.

Du kan derfor nu pinne SSRS objekter til dit Power BI dashboard, så du ikke behøver at åbne SSRS rapporten, hvis der er noget specifikt, du vil overvåge. Igen tidsbesparende, og det spiller godt sammen!

Back-end
Ifølge Microsoft skulle det være nemmere og ikke mindst hurtigere at lave de klassiske rapporter. Og jo, report builder, som jeg har smugkigget på, er også blevet mere flydende at arbejde med, og den har som alt andet fået et mere lækkert look and feel. Strukturen er dog den samme, som vi kender fra den 8 år gamle report builder, så her kunne jeg godt have drømt om mere. Så jeg forventer ikke, at udviklertiden bliver hurtigere, den vil være den samme. Men det er jo godt at have noget at drømme om til næste store release.

De mobile rapporter
Til at lave de mobile rapporter er Datazen købt ind. Sikkert som så mange andre, har jeg tænkt, hvad ville Microsoft med Datazen, når nu de har Power BI, som i den grad også er mobility. Men købet er stærkt, og de to understøtter hinanden! Mens Power BI er klassisk self-service BI, er Datazen skabt til at lave den mobile og let tilgængelige rapport, direkte skaleret til ens enhed. Fx til sælgeren, der er på farten og derfor skal have de sidste salgstal på en kunde, eller til håndværkeren på farten, der skal se, hvordan udviklingen har været på en måler.

Til at lave de mobile rapporter bruges Datazen, så man kan lave nogle mobile rapporter direkte skaleret til din mobil, tablet eller laptop.

  • State of the art mobile rapporter! (iPad screenshot)
stateoftheart.png
  • I Datazen Designer vælger du, om du vil lave en rapport til mobil, tablet eller pc. Det betyder, at du kan skalere din objekter til devicet og vælge helt at udelade nogle objekter, der ikke er plads til på mobilen, fx kortobjekter. Du styrer helt selv, hvordan det ser ud. 
mobile.png
  • Du kan bruge din shared connections fra report serveren i datazen, så du trækker på samme datasæt til alle rapporter i SSRS.

Ligesom report builderen er fokus også her på farveladen og lækkerhedsfaktoren. Så back-end-delen er altså stadig tidskrævende at udvikle i.

Den endelige dom
Ærligt, jeg er begejstret! Jeg har arbejdet professionelt med SSRS over de sidste 5 år, og denne opdatering kommer som kaldet. Med SSRS 2016 har du nu endelig muligheden for at lave det genialt simple og give det overblik, som dine brugere længe har efterspurgt! Du gør dine data let tilgængelige og forståelige for mange flere i din organisation – og så er de lige ved hånden. Dine kolleger vil hive deres mobile devices op til møder, frokost og ude på lokationen, snakke og diskutere KPI’ere, tal og grafer og gå derfra klogere til den næste beslutning, der skal tages. Det vil blive ligeså naturligt, som vi i dag alle bruger e-mail, stærkt!

Jeg kunne godt have ønsket mig, at man selv som bruger nemt kunne opbygge ens mobile dashboards i app’en. Fx kan jeg i min egen netbank selv sætte op, lige præcis hvad jeg vil se, ved at vælge forskellige tiles ud fra en liste og placere dem ind i app'en. Jeg bestemmer altså selv, hvad jeg vil se på min iPad app. Det kunne være fedt, at dette blev lagt ud til brugerne, så de nemt kunne lave deres eget helt personlige dashboard. Det kan man ikke i Datazen (endnu).

Mine 3 bedste råd til at skabe værdi med SSRS
Hvad enten du kigger på SSRS som forretningskonsulent eller udvikler, er mine 3 bedste råd til dig følgende:

  1. Få styr på dine data og undervurder ikke tiden, det tager at få lagt data ordentligt, så de er rigtige, og du kun har det, du skal bruge - og ikke mindst, at det svarer hurtigt.
  2. Start med brugeren og tænk brugeroplevelse. Lav gerne skitser – tegn på nogle tavler. Hvad er det i virkeligheden, brugerne gerne vil have? - og ikke bare det brugerne siger, de vil have.
  3. Begræns dig! Ja, det er en kunst. Men lad dig ikke aflede af, at du kan sætte mange filtre på og lave alverdens ting i flere grafer. Lav det simple og enkle, så det er let forståeligt. ”Tænk netbank brugeroplevelse” og undgå de største faldgrupper, når du skal visualisere dine data. Husk, et nej er også et ja.

Med ovenstående 3 råd vil jeg vove den påstand, du bliver den nye BI-datahelt blandt dine kolleger.

Er du enig?
Hvis du har kommentarer til mit indlæg, hører jeg meget gerne fra dig. Jeg brænder jo selv for SSRS og tænker, at det kunne være spændende at høre, hvordan du vurderer SSRS2016. 

Skulle du have spørgsmål til, hvordan du bedst skaber værdi med SSRS i din organisation eller til SSRS generelt, er du velkommen til at kontakte mig.
Martin Kolding Pedersen mkp@inspari.dk / +45 41 24 56 55.

kolding_blog.png