Consultancy
Services
Tech
Business Solutions
Microsoft kurser
Microsoft Power Platform til din organisation
Microsoft Power Platform har alt, hvad du skal bruge i en moderne organisation med data-ambitioner. Lav automatiserede workflows, byg apps til specifikke formål, konsolider forretningsdata og få meget mere ud af data.
Oplev Power Platformen
Hvad er
Microsoft Power Platform?
Det startede med Power BI og er nu udbygget til Microsoft Power Platform. Platformen giver dig et væld af nye muligheder langt udover den klassiske dashboard-tankegang, som du er vant til fra Power BI. Med Power Platform får du alt det bedste fra Power BI og meget mere.
Med Microsoft Power Platform kan du:
- Visualisere, analysere og dele indsigter med organisationen i Power BI
- Bygge skræddersyede apps med writeback funktionalitet med Power Apps
- Automatisere processer (via RPA) og lave målrettede push meddelelser med Power Automate (før omtalt som ”Flow”)
- Udnytte de mange muligheder inden for chatbots ved brug af Power Virtual Agents
Sådan kan du bruge
Power Platform
Hvis du vil have inspiration til at sætte tempo på dine data-ambitioner og se, hvordan du får mest muligt ud af Microsoft Power Platform, er du landet i det rette univers!
Med Microsoft Power Platform kan du finde indsigter i data, bygge apps og løsninger samt automatisere og digitalisere processer i din organisation. De fire komponenter kan fint fungere selvstændigt, men du vil særligt opdage Microsoft Power Platforms styrke, når du kombinerer en eller flere komponenter.
Vi ønsker som virksomhed at arbejde med data direkte fra BI til vores kunder. Med opbygning af datamodel, digital infrastruktur og visualisering af data direkte fra BI mod kunden sikrer vi en ensartet præsentation af data, at data er tilgængelig uden forsinkelse samt en signifikant reduktion i den friktion mellem leverandør og kunde vi per definition ønsker at eliminere.
Med introduktionen af Power BI i vores organisation har vi flyttet vores BI til et højere niveau. Med Power BI er det nemt selv at designe rapporter og dele dem med relevante kollegaer i virksomheden. Det har givet os let tilgængelighed til relevante data på en overskuelig måde og derigennem et bedre grundlad for at tage de rette forretningsmæssige beslutninger.
Da vi stod med en omfattende administrativ opgave i vores faktureringsafdeling, oplevede vi ofte indtastningsfejl og en udfordring i at bevare overblikket. I samarbejde med Inspari fik vi skitseret en Power Automate model, som har skabt lykke både hos vores skibe og i faktureringsafdelingen. Skibene skal nu blot udfylde en simpel MS Forms, hvorfra hele datahåndteringen kører helt automatisk. Som prikken over i’et får kaptajnen en mailkvittering, så alle er informerede om, at flowet er kørt som det skal.
Klar på mere inspiration?
Se med her
Dataverse er det perfekte redskab til at standardisere data og gøre det til allemandseje i organisationen og dermed også til at nedbryde data-siloer.
Hvad er Dataverse?
Centralt i Power Platformen finder du Dataverse - tidligere kendt som Common Data Service eller CDS.
Dataverse er ikke en selvstændig komponent i platformen, men en teknologi der har til formål at konsolidere og standardisere data således, at de samme dataenheder kan anvendes på tværs af platformen i forskellige applikationer, som bruger de forskellige komponenter i Power Platformen.
Data i Dataverse gemmes i et sæt med objekter. Et objekt kan ses som et sæt poster, der bruges til at gemme data - på samme måde som en normal tabel kan gemme data i en database. Disse objekter kan derfra bruges i de forskellige Power Platform komponenter.
Dataverse indeholder et grundlæggende sæt standardobjekter, der dækker typiske scenarier, men du kan også oprette brugerdefinerede objekter, der er specifikke for virksomheden.
Dataverse tager data fra flere forskellige kilder og udstiller dem i et forretningsbetonet format i skyen på en måde, som gør det nemt at håndtere og sikre adgang til dem.
Data vil være inddelt i nogle forskellige standardenheder, som har til formål at dække typiske brugsscenarier såsom stamdata på kunder eller medarbejdere.
Ved brug af Dataverse sikrer man, at hver gang der bygges en applikation, som tager udgangspunkt i stamdata på kunder eller medarbejdere, så er det den samme struktur der anvendes i det data, der tages udgangspunkt i.
Dataverse er det perfekte redskab til at standardisere data og gøre det til alle mands eje i organisationen og dermed også til at nedbryde data-siloer.