700x800-liquid-brown-patrick-philip-rasmus

Associate
Operations Engineer

 

Vil du være med til at holde vores kunders data-, AI- og platformmiljøer kørende – og lære af nogle af branchens dygtigste undervejs?

Vi søger en nysgerrig og struktureret Associate til vores Service Delivery-team. Du får en fod inden for drift af moderne dataplatforme fra dag ét, med erfarne kolleger tæt på og en klar oplæring i vores runbooks og processer.

Service Delivery holder kundernes data-, AI- og platformmiljøer kørende – pålideligt, kontinuerligt og i stor skala. Teamet håndterer incidents, driver problemløsning frem mod systemiske fixes frem for gentagne workarounds, automatiserer driftsopgaver og bruger AI-agenter til at forbedre svartid og servicekvalitet.

Som Associate bliver du en del af den daglige drift af kundernes dataplatforme og indgår i vores supportvagt kl. 07:00-17:00, hvor du håndterer standardincidents efter godkendte runbooks under vejledning fra erfarne kolleger.

Din rolle 
hos Inspari


Som Associate Operations Engineer er du med til at sikre, at kundernes dataplatforme kører stabilt og forudsigeligt. Du arbejder tæt sammen med erfarne kolleger og tager gradvist mere ansvar, efterhånden som du bliver tryg i rollen.

Du kommer blandt andet til at:

  • Overvåge alerts og håndtere standardincidents inden for scope ved hjælp af godkendte runbooks.
  • Udføre restarts, re-runs og validering af data loads og refreshes.
  • Bruge AI til at opsummere incidents, udkaste runbook-opdateringer og fremskynde log-analyse – altid med validering, før noget output bruges aktivt.
  • Dokumentere fund og bidrage til løbende forbedring af runbooks og known-issues.
  • Eskalere korrekt med tydelig kontekst og evidens, når en sag ligger uden for scope.
  • Give klare skriftlige opdateringer i tickets, Teams og mail efter en simpel struktur (Hvad er der sket / Status nu / Næste skridt / Ansvarlig) og sikre gode overdragelser, så den næste kollega kan fortsætte uden at miste kontekst.
  • Deltage aktivt i supportvagten kl. 07:00-17:00
Sådan bliver du en succes i rollen
  • Du håndterer standardincidents og service requests konsekvent og korrekt ved hjælp af etablerede runbooks.

  • Du leverer klar dokumentation og gode overdragelser, som gør det nemt for kolleger at tage over.

  • Du bruger AI-værktøjer ansvarligt – med fokus på korrekthed, ingen misbrug af følsomme data og altid validering før handling.

  • Du deltager pålideligt i supportvagten med forudsigelig udførelse og tydelige overdragelser.

     

Din profil


Du behøver ikke være ekspert, men du har en solid teknisk grundforståelse og lærer hurtigt.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en grundlæggende forståelse af dataplatforme, databaser og cloud-teknologier – gerne med kendskab til Microsoft Azure, SQL, Power BI, Fabric, Databricks eller lignende.
  • Har stærke analytiske evner og kan fejlfinde struktureret.
  • Kommunikerer klart med både kunder og tekniske kolleger.
  • Arbejder struktureret med incidents, opgaver og dokumentation.
  • Tager ejerskab for mindre tekniske opgaver og følger dem til dørs.
  • Har gode engelsk- og tyskkundskaber, både skriftligt og mundtligt.

Derudover er du nysgerrig, proaktiv og har lyst til at lære. Du har en stærk ansvarsfølelse, er serviceminded og trives med direkte kundekontakt. Du kan holde hovedet koldt, når flere sager kører samtidig, og du er ikke bange for at spørge og lære af erfarne kolleger, mens du gradvist tager mere ansvar.

Hvad vi tilbyder


Hos Inspari bliver du en del af et ambitiøst konsulenthus med stærk specialisering inden for data og AI og komplekse opgaver hos enterprise-kunder.

Du får blandt andet:

  • En struktureret oplæring i vores runbooks, processer og vidensystemer
  •  Tæt sparring med erfarne kolleger i Service Delivery og på tværs af Platform Engineering og Data Platform-teams
  • Mulighed for at arbejde med AI-værktøjer som en naturlig del af driften
  • En klar vej til mere ansvar og faglig udvikling, efterhånden som du vokser i rollen
  • Certificeringsforløb, der klæder dig på fagligt
  • En kultur præget af høj faglighed, ansvar, samarbejde og Heartwork

Lokation
Du vil være tilknyttet vores kontor i Lystrup (Aarhus) eller Kgs. Lyngby (København), hvor arbejdet foregår i en hybrid model mellem kontoret og hjemmearbejde. 

Rejseaktivitet
Rollen indebærer en vis rejseaktivitet, som planlægges løbende i samarbejde med dig.

Ansøg nu


Hvis rollen matcher din erfaring, faglige profil og det ansvar, du ønsker fremover, glæder vi os til at modtage dit CV og din ansøgning.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til rollen eller processen, kan du kontakte Talent Acquisition Director, Steffen Krogsgaard.

Ansøg her ❯

 

Steffen Krogsgaard
Talent Acquisition Director

krog@inspari.dk
+45 61 95 67 25
LinkedIn


Steffen-Krogsgaard

 

 

Kan vi hjælpe dig? 
Skriv til os her,

Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os her. Vi ser frem til at høre fra dig og svarer hurtigst muligt.