Den moderne
integrationsplatform

Tendensen er klar: Din organisation får flere og flere applikationer og services, og dine medarbejdere har et konstant stigende behov for data og indsigt.

At være en datadrevet organisation med medarbejdere, som selv vil gå på opdagelse i data og finde sammenhænge og svar, stiller krav til infrastruktur og tilgængelighed. Og netop her kan en integrationsplatform være særligt egnet til organisationer på enterprise-niveau.

background-half-rasmus4

Hvad er en integrationsplatform?

En integrationsplatform er en måde at samle og distribuere data på. Platformen sikrer, at systemer kan hente informationer fra hinanden og videreformidle informationer rundt i en organisation. En integrationsplatform er en fleksibel størrelse, der får data til at flyde hurtigt og effektivt og dermed understøtter en organisation i at være datadrevet. Ved løbende at gøre al virksomhedens data tilgængelig på den måde, accelererer vi alle data baserede projekter.

Fordelene ved en integrationsplatform

  • En integrationsplatform giver dig ensartede integrationer af høj kvalitet, fordi alle systemer, services og applikationer håndteres individuelt.
  • Data skal kun trækkes ud én gang, så hvis data er svært at trække ud et sted, skal det kun gøres én gang.
  • Data flowet kan overvåges, så vi automatisk kan slå alarm, hvis et system ikke leverer data som forventet.
  • En integrationsplatform er stærk i forhold til GDPR, fordi du får et komplet overblik over, hvor data flyder fra og til

Hvordan kan Inspari hjælpe?

I Inspari arbejder vi sammen med organisationer for at skabe en datadrevet organisation gennem udvikling af kompetencer og en infrastruktur, der skaber grobund for en hverdag baseret på data og indsigt. Og vigtigst af alt – at den enkelte medarbejder kan handle på indsigt.

En integrationsplatform er ikke den rette infrastruktur til alle organisationer. Derfor kan vi med metoden ”Data Value Guaranteed” hjælpe din organisation med at skabe og drive infrastruktur, platform og kompetenceudvikling, som bedst understøtter din organisations strategi, mål og ikke mindst alle de mennesker, som hver dag skal træffe bedre beslutninger på et stærkt grundlag.

Book uforpligtende møde

Hvad er formålet med en integrationsplatform?

Formålet med integrationsplatformen er at sikre, at data kan flyde på tværs af en organisation og gøre data til et aktiv.

En integrationsplatform sikrer, at dine medarbejdere har indsigt på tværs af systemer, så den viden, der ligger i ét system, løbende videreformidles til andre systemer. Dine medarbejdere skal så sørge for at finde indsigter og bruge data til at træffe bedre beslutninger.

Én side er de tekniske aspekter i at bane vej for at data kan flyde, en anden er de forretningsmæssige perspektiver i at være en datadrevet organisation. Det handler ikke længere kun om at træffe beslutninger på baggrund af grafer og kurver, men at sikre, at medarbejderne har de informationer, de har behov for i deres hverdag. Og det skal være operationelt!

Se blot på din organisation og tæl de systemer, programmer, applikationer og services, der bliver brugt på en almindelig hverdag. Hvor mange har I? Tendensen er, at der kun kommer flere til, og forklaringen er simpel. Dine brugere forventer at kunne bruge netop de programmer, der er bedst til et specifikt formål. Samtidig forventer brugerne, at alle programmer snakker sammen, så fx ordresystemet ved, om varerne er på lager i lagersystemet, eller CRM-systemet ved, hvilke kunder har fået tilsendt specifikke e-mails gennem e-mail-marketing.

Hvornår skal du vælge en integrationsplatform?

En integrationsplatform er skabt til organisationer med et komplekst landskab af applikationer og services, med en ambition om at lade den datadrevne kultur gennemsyre deres måde at arbejde på. Det er for organisationerne, der kan se at deres data ikke kun skal ende i BI rapporter, men ser brugen og udveksling af data værende en central del af deres fremtidige vækst.

background-half-clara5

Hvordan virker en integrationsplatform?

Cloud er en af de teknologier, der gør ideen om en integrationsplatform mulig. I skyen får vi den fleksibilitet og skalerbarhed, der sikrer, at vi kan blive ved med at tilføje data fra stadig flere applikationer. Bygget rigtigt i cloud får vi også en indbygget elastisk performance, så vi uden problemer kan klare både store loads samt løbende, indkomne data.

Idet en stadig større del af vores data er ”gemt væk” bag API’er, hjælper en integrationsplatform med at gøre alle vores data tilgængelige. Det betyder, at vi kun skal hive data ud én gang, hvorefter vores forskellige datasultne applikationer kan bruge derfra. Nogle af de mest oplagte er vores Data Warehouse og AI-applikationer.

Standardtilgangen har tidligere været punkt-til-punkt integrationer, hvor én applikation snakker direkte sammen med en anden, fx e-mail-marketing snakker direkte sammen med CRM. Konsekvensen er, at vi hurtigt får opbygget et spindelvæv af integrationer. Helt forsimplet kan du her se, hvordan 6 applikationer skal snakke sammen.

Integrationsplatform1

I et landskab med 6 applikationer ender vi med 15 forbindelser. Tilføjer vi en 7. applikation, er vi pludselig på 21 forbindelser. Med den næste igen ender vi på 28. Det bliver hurtigt uoverskueligt og er ikke skalerbart.

Løsningen er, i simple termer, at sætte en central ind i midten til at håndtere integrationerne for os. En integrationsplatform, der er fleksibel nok til at snakke sammen med alle systemer og som kan videreformidle data hurtigt og effektivt.

Integrationsplatform2

 

Kan vi hjælpe dig?
Skriv til os her

Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os her. Vi ser frem til at høre fra dig og svarer hurtigst muligt.