social_sharing_louise_martin
Martin Kolding Pedersen, Team Leader - Support

Technical Lead
Data Engineer

 

Er du tung på erfaring i at løse komplekse SQL’er, med kompetencer i SSIS, SSAS og ADF Pipelines, og ønsker du muligheden for et job med fagligt ledelsesansvar, hvor du gør brug af dine års erfaring med traditionel datavarehuse, dimensionel modellering og generelt data, der flyder ind i databaser? 

I så fald har du nu muligheden for en spændende rolle som Technical Lead Data Specialist i vores Operations- & Support-team og blive en del af et markedsledende konsulenthus indenfor Data, Cloud & AI.

Din afdeling 
i Inspari


I vores Operations- & Support-team har vi som afdeling til formål at sørge for, at vores kunders data-løsninger (efter implementeringen) leverer langt ud over det sædvanlige - fra overvågning og fejlsøgning til arkitektur og performance. 

Du vil blive en del af en afdeling bestående af pt. 7 kolleger, hvoraf 6 er på kontoret i Lystrup (ved Aarhus) sammen med dig. Vi holder dagligt statusmøder, hvor vi sparrer, videndeler og laver opfølgning. Hjælpsomhed og problemløsning er en del af vores DNA, samt hvad der driver os.
Inspari er en virksomhed, som vækster på 17. år, og har tilsammen: løst +1200 projekter, +800 kunder, og består i dag af 175 medarbejdere. Så vi har ganske stor erfaring at trække på!

Vi leder efter dig, der kan lide at fejlsøge og løse vores kunders problemer, og som samtidig sætter en ære i sikre kvalitet og tage et medansvar i at løfte kompetencer for resten af teamet. 
Dette er en mulighed for dig, som ikke ønsker at være den opsøgende konsulent, at scope og estimere nye datavarehuse og datamodeller; men derimod ved, hvad det er, forstår dem, og kan videreudvikle på eksisterende datamodeller og komplekse data warehouse-løsninger.

Obs. Det gør ikke noget, hvis du alene er rig på erfaringer on-premise. Vi vil bygge på din erfaring og lære dig, hvad du ønsker at kunne i Cloud, så dine kompetencer holdes opdateret.

Vi løfter i flok, og har samlet et meget højt fagligt niveau bl.a. pga. adgang til mange års erfaring fra nogle af de bedste specialister i landet. Vi er hudløst ærlige i vores feedback på både godt og skidt. Alt sammen med formålet både at løfte hinanden og ultimativt levere en uovertruffen oplevelse for vores kunder!

Ansvarsområder 
og opgaver 

 

Med overblik, tilstedeværelse og stor forståelse for kundernes behov og forretning vil du arbejde med:

  • En bred vifte af løsninger, herunder store, komplekse BI- og datamiljøer 
  • Et fagligt ledelsesansvar, herunder sikre niveau og kompetencer for resten af Support-teamet
  • Daglig opgave- og problemløsning på 2. – 3. level support, der kræver en erfaren specialist
  • At sikre stabilitet og videreudvikling af løsninger hos vores kunder
  • En stor kontaktflade og faglig håndtering af større problemstillinger, med funktion som højrehånd til Teamlederen 
  • At agere betroet sparringspartner internt og eksternt, og have et fokus på god kundeservice 
  • At bidrage til at sikre høj kvalitet og løbende lave forbedringer af vores løsninger

Derudover skal vores overvågning gøres endnu bedre og smartere. - Vi arbejder ud fra temaet ’work smarter - not harder’, hvormed vi ønsker at automatisere mest muligt

Du vil som udgangspunkt ikke indgå i vores daglige vagtordning, kun indledningsvist for at lære vores processer. Det vil dog være en fordel, hvis du vil tage del i vores 24/7 vagtordning, som også giver mulighed for ekstra tillæg.

Dine 
kvalifikationer 


Din uddannelse er ikke det væsentligste; dog en fordel hvis du har en IT/data baggrund eller andet af relevans. Altafgørende er dine kompetencer og passion for data og samarbejdet med kunder og os.

Vi ser meget gerne, at du har erfaring og stor interesse i at beskæftige dig med følgende teknologier:

  • Data warehouse / Dimensional modelling og viden om, hvad det er
  • Azure Data Factory Pipelines, Azure Funnctions, Integration runtime, ADF monitor,
  • T-SQL, SQL Server on prem, Azure SQL Servers
  • SSIS og SSAS og gerne MDS

Derudover er du motiveret for at:

  • Møde ind til en hverdag, hvor du forinden ikke ved, hvad du bliver mødt af
  • Arbejde og tage ansvar for løsninger, som er kritiske for vores kunder
  • Agere empatisk, serviceminded, struktureret (pga. mange bolde i luften og navigation i kaos) og ikke mindst er god kommunikativ
  • Lære en masse og udvikle dig, herunder tage certificeringer
  • Deltage i vores 24/7 vagtordning, (når erfaringen er på plads)
  • Have høje krav samt give og få ærlig feedback
  • Være en holdspiller og for at lære nyt i et af DKs bedste faglige miljøer indenfor data

Hvis ovenstående lyder interessant og du kommer med erfaring, som er relevant/overflytbar til at løfte ansvar og opgaver, så vil vi glæde os til at undersøge dine muligheder hos os!

At få lov at arbejde for kunder med forskellig forretningsmæssig baggrund og vidt forskellige tekniske løsninger bidrager i dén grad til at en meget dynamisk hverdag hos Inspari. Jeg får lov til at styrke mine kompetencer, så jeg kan varetage både brede, men også specialiserede opgaver. Ud over det fagligt høje niveau sætter jeg stor pris på at kunne møde mine kolleger i en uformel kultur med højt til loftet, fx når vi holder LAN her på kontoret eller mødes til en tur i biffen.
Allan Schmidt
Principal Cloud Infrastructure Specialist, Inspari (Fhv. Senior Consultant i Support-teamet)

Din tjekliste


Generelt er du godt på vej, hvis du tilmed kan genkende dig selv i nedenstående linjer:

 

Du ønsker at tage ansvar i teamet og sikre et højt kompetencesæt


Du er proaktiv og vild med IT og morgendagens teknologier


Du taler, forstår og skriver engelsk på et højt niveau


Du er glad for en alsidig hverdag med både større og mindre opgaver


Du er gennemsyret af evnen og viljen til at følge alle sager helt til dørs - også selvom du har flere åbne sager i gang på samme tid


Du brænder for at udvikle dig og er struktureret i din tilgang


Du ved, at god karma altid vinder, så når du giver kage til dine kolleger, får du også kage retur. Og når du tager dit gode humør med på job, går du også hjem med godt humør

Vi tilbyder dig


Udover et spændende job og kolleger i verdensklasse kan vi tilbyde dig:

  • Gode karrieremuligheder og personlig udvikling, herunder løbende træning og uddannelse
  • At blive en del af vores unikke Heartwork kultur hvor ambitioner og forventninger går hånd i hånd med passion og holdånd
  • Lækre omgivelser og gode arbejdsforhold
  • Fleksibel hverdag med rig mulighed for hjemmearbejde
  • Attraktiv løn, som modsvarer dine kvalifikationer
  • En aktiv personaleforening der favner bredt i aktiviteter
  • En arbejdsplads udover det sædvanlige

Lokation: Du tilknyttes vores kontor i Lystrup (ved Århus) med en hybrid arbejdsmodel.

Rejseaktivitet: Der vil ikke være nogen betydelig rejseaktivitet, medmindre du ønsker det. Der vil dog komme et par ture om året til vores kontor i Bukarest

Kontakt os
snarest muligt


Vi håber, at du vil åbne dialogen med os - hvad end du sender en kort besked på LinkedIn, en video, 3 linjer om din motivation, eller hvordan end det passer dig, kan du jo pege på netop det, der gør, at vi kunne være de rette for hinanden. Dine ord vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed. Vi arrangerer og afholder samtaler løbende.

Søg i Lystrup

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til:

Steffen Krogsgaard
Head of Recruitment
krog@inspari.dk
+45 61 95 67 25

Steffen-Krogsgaard

Martin Kolding Pedersen
Team Leader - Support
mkp@inspari.dk 
+45 60 83 72 00
martin-kolding

 

   

 

Kan vi hjælpe dig? 
Skriv til os her,

Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os her. Vi ser frem til at høre fra dig og svarer hurtigst muligt.