|
Til kursusoversigt
Fuldt fokus på Microsoft Reporting Services fra et brugermæssigt synspunkt. På blot en enkelt dag får du et rigtigt godt indblik i hvordan Microsoft Reporting Services og Microsoft Report Builder kan bruges til at sikre udrulning og anvendelse af virksomhedens Business Intelligence løsning.

MÅLGRUPPE Hvis jeres virksomhed har en eksisterende Microsoft Business Intelligence løsning eller er godt på vej til at få det, så er denne workshop det perfekte afsæt til at bringe jer på det næste niveau med viden om Microsoft Reporting Services og Microsoft Report Builder.
Mange virksomheder har en Microsoft BI løsning og anvender kun Excel som brugerværktøj. Men Excel er ofte ikke det rigtige værktøj til alle typer brugere og derfor kan udbyttet og værdien af BI løsningen øges ved også at anvende Microsoft Reporting Services på den samme BI løsning.
WORKSHOPBESKRIVELSE Microsoft Reporting Services er et stærk Business Intelligence værktøj som har mange anvendelsesmuligheder. Reporting Services gør det muligt at designe, tilpasse, styre og levere rapporter med information fra forskellige datakilder. Om du vælger papirbaserede rapporter, interaktive rapporter, webbaserede rapporter, indbyggede (embedded) eller ad hoc rapporter, så vil dine rapporter give værdifuld indsigt i hvor din forretning udvikler sig.
Microsoft Report Builder er et let og intuitivt værktøj, der bruges til at udarbejde rapporter der kan distribueres via Microsoft Reporting Services. På workshoppen lærer du at udarbejde flotte og dynamiske rapporter på data fra SQL og OLAP.

WORKSHOPPROGRAM
Workshoppen er opdelt i følgende emner:
Microsoft Report Builder:
- Installation og konfiguration af Report Builder 3.0
- Oprettelse af datakilder til relationelle og multi-dimensionelle databaser (kuber)
- Oprettelse af simpel rapport via wizard
- Oprettelse og ændring af forespørgsler og datasæt til kuber
- Rapportelementer, tabeller, tablix og lister
- Kalkulationer, formler, summeringer
- Diagrammer og speedometre
- Oprettelse og ændring af forespørgsler og datasæt til relationelle databaser
- Arbejde med Report Parts
- Udarbejdelse af Shared datasets
- Tips og tricks til layout, parametre og interaktivitet
Microsoft Reporting Services:
- Opsætning af Report Manager
- Distribution af rapporter
- Sikkerhed
- Integration til f.eks. Sharepoint og andre applikationer
WORKSHOPLEDER
Jakob Jørgen Hansen er cand. oceon. og har de sidste 10 år arbejdet som business analyst for flere større virksomheder og har stor praktisk erfaring med Business Intelligence, dataanalyser og rapportgenerering. Han er desuden en kompetent formidler, der nyder at dele ud af sin viden. Jakob er i dag hos Inspari A/S, hvor han arbejder som forretningskonsulent og kursusholder på flere forskellige kurser.
WORKSHOPSOFTWARE Til Reporting Services rapportdesign anvendes Microsoft Report Builder 3.0 som er et gratis brugerværktøj til Microsoft SQL Server 2008 R2.
Workshoppen indeholder ikke undervisning i værktøjer i Visual Studio eller SQL Server.

Til kursusoversigt
|